Den Skaldede Pædagog Musik i kassen

Musik, leg og læring for børn i alderen 0-8 år

Jeg tilbyder musikalsk underholdning for børn i alderen 0-8 år med fokus på bevægelse, musik, leg og læring.

“Musik i kassen” er god til alle aldre, og i alle sammenhænge, da jeg tager udgangspunkt i aldersgruppen og deres behov, ifølge aftale med jer.

Hånddukken ”Dragen Georg” er min trofaste følgesvend, der hjælper mig igennem dagens tema, og han er ikke bange for at lave fis og ballade undervejs.

”Musik i kassen” kan bruges til alle størrelser af arrangementer lige fra dagplejen til byfesten.

Bevægelsessangene vil være en blanding af klassiske børnesange og egne kompositioner.

Vi vil bevæge os, synge, lære, danse, tælle, klappe, trampe, prutte og meget andet ud over det sædvanlige med tryghed, sammenhold og sjov i højsædet

Varighed: 30 min. (godt til små arrangementer)

eller

Varighed: 45 min. (godt til store arrangementer)

Referencer

Jeanette Sørensen Pædagog i Børnehaven Hyldehaven, Aalborg

 ”Thomas formår at fange opmærksomheden fra alle børnene, lige fra de mest tilbageholdende og til dem, der altid ”melder sig på banen”. Hånddukker med personlighed er et hit, og klassiske ”gags” frembringer grin hos både voksne og børn. Der er en fin vekslen mellem læring, musik og dialog, samt inddragelse af tilhørerne.”

Eller

“Jul i den gamle Kuffert”

Vi skal synge, danse, tælle, trampe, prutte og lave nissesjov når Thomas, Den skaldede pædagog og dragen Georg åbner den mystiske gamle kuffert op.

Er det mon Juuuuulemandens kuffert ???

“ Jul i den gamle kuffert” er god til alle aldre, og i alle sammenhænge, da jeg tager udgangspunkt i aldersgruppen og deres behov, ifølge aftale med jer.

Varighed: 30 min. (godt til små arrangementer)

eller

Varighed: 45 min. (godt til store arrangementer)

Thomas Holst

Thomas Holst

- Den skaldede pædagog

Jeg hedder Thomas Holst, er født i 1976 og bor i Vadum med min kone, to børn og vores hund Carlos. Jeg er uddannet pædagog med musik som hovedfag og har haft mit virke inden for pædagog-faget i 17 år. Jeg har været udøvende sanger og guitarist siden 1995. Både solo, i duo og i orkester, og har spillet i alt fra forsamlingshuse til de store haller.